Den årlige svømmehalstur – Sæt kryds i kalenderen! 🏊♂️
Kære spejder og forældre
Så er det igen tid til den årlige svømmehalstur, hvor alle spejdere skal en tur i vandet og blive mere trygge ved både udstyr og bådene.
I løbet af dagen skal vi blandt andet:
- Prøve at svømme med tøj på
- Øve os i at svømme med redningsvest
- Træne i at kæntrer med en optimistjolle – og se, om man selv kan få den på ret køl igen
Selvom man aldrig kan vide præcis, hvordan man reagerer, hvis man falder i vandet ude i vigen, kan man forberede sig, øve sig og blive mere dus med udstyret og bådene. Det er det, denne tur handler om.
Husk at medbringe uniform og tørklæde, så vi ser godt ud, når vi skal i byen bagefter
Badetøj og Håndklæde +shampoo og hvad du ellers har brug for i omklædningen
- HELT RENT tøj til at have på i vandet
- Regntøj (også helt rent)
- Ingen sko eller støvler i bassinet
Vi slutter af med PIZZA og hygge hos Bryggertorvets Pizza. Bryggerivej 5, 8400 Ebeltoft indtil kl. 18.30 - senest, for du skal op og i skole dagen efter ;) (parkering lige ved døren)
Vi glæder os til en lærerig og sjov dag i svømmehallen! 🌊
Hvis du var tilmeldt den aflyste svømmehalstur sidste år, har du allerede betalt for din pizza. Du skal derfor trykke "brug lederpris" ved tilmelding.
OBS: I forbindelse med dette arrangement har jeg
inkluderet et særligt spørgsmål om fototilladelse. Det gør vi for at passe
ekstra godt på børnenes tryghed og privatliv.
Der vil ikke blive taget billeder af spejdere i badetøj. Eventuelle billeder vil kun blive taget, når spejderne er iført fuld påklædning og redningsvest.
På den måde kan vi få nogle gode minder og fællesskabsbilleder fra dagen – samtidig med at vi har fokus på sikkerhed, respekt og ordentlige rammer for alle.